Serveres som regel i en lille kop som et shot. Espresso er, i simplificeret udgave, koncentreret kaffe, og er derfor en anelse stærk og kraftig i forhold til almindelig filterkaffe. Endvidere er den kendetegnet ved at have et fint lag af gyldent skum på toppen. Dette lag kaldes på italiensk for "crema".
Et skud espresso med mindre vand end normalt. Fremstilles ved at stampe hårdere, så mindre vand løber gennem filteret på den samme gennemløbstid som en espresso. Der opnås en stærkere, fyldigere smag end almindelig espresso.
Lungo Et skud espresso, som ved forlænget bryggetid fylder ca. dobbelt så meget som normalt. En Lungo er lidt mildere end en normal espresso.
Affogato på italiensk betyer "druknet". Består af en god kugle vaniljeis overhældt med et shot cremet espresso. Den er populær i og udenfor Italien, og det er der mange grunde til - den cremede espresso vækker middagsgæster, og så kan alle jo lide kombinationen af god vaniljeis og god kaffe...
Vienna laves af to shot espresso med en lille klat flødeskum på toppen.
Stammer som mange af de andre typer også fra Italien og laves på 1/3 espresso, 1/3 varm mælk og 1/3 mælkeskum. Hvis du, ligesom jeg, elsker at eksperimentere kan du dekorere din cappuccino med diverse mønstre og motiver – kun fantasien sætter grænser.
Ligner meget en caffe latte, idet der er masser af varm mælk i bunden plus en lille del espressokaffe i toppen. I Tyskland er denne kaffetype let at finde på diverse caféer. Denne type kaffe er ideel til at inddele i lag – mælk i bunden, blanding af mælk og espresso i midten og ren espresso i toppen. Hæld meget forsigtigt da inddelingen kan være svær.
Ordet cortado stammer fra spansk og portugisisk for "skåret" (cortar). Navnet hentyder til, at man har skåret den helt skarpe smag af espresso væk ved at tilsætte en anelse varmet mælk. Altså en del espresso og en del varm mælk.
Piccoloen er i virkeligheden en nedskaleret version af den fulde størrelse latte og det er hensigten den skal have samme smag og styrke. Det er derfor vigtigt at have samme blandingsforhold mellem ristretto og mælk.
Caffe Latte eller ”latte”, som vi ofte forkorter det til, stammer også fra Italien og betyder ”kaffe med mælk”. En caffe latte kan laves lige så hurtigt som en caffe americano, da man bruger 1/3 espresso, ca. 2/3 varm mælk og en lille smule mælkeskum. Caffe latte har vundet stor indpas hos mange danskere gennem de sidste år.
Et skud espresso med varmt (næsten kogende) vand. Styrken er som en almindelig kop kaffe, men med mere aroma. Hvis man skyder espressoen direkte ned i det varme vand, bevares cremaen flot på toppen.
En kop sort kaffe med et skud espresso oveni. En rigtig drik for mandfolk eller til dem der har brug for at vågne med det samme. Pas på maven...
En kop sort kaffe med et dobbelt skud espresso oveni. En rigtig drik for mandfolk eller til dem der har brug for at vågne med det samme. Pas på maven…
En frappé er iskaffe der fås overalt i Grækenland og det er ikke så underligt at den er den blevet et kæmpe hit både blandt grækere og turister; Den er nem at lave, den smager godt (hvis man da kan lide kaffe) og den er fremragende til at slukke tørsten.
Et skud espresso med varm cacao toppet med flødeskum. To lækre smage samlet i et glas, toppet med lækker flødeskum.